Skrik

Jeg gik bortover veien med to venner
- solen gik ned -
Jeg følte som et pust af vemod -
Himmelen ble pludselig blodig rød
Jeg stanset, lænede mig til gjærdet - mat til døden-
så ut over de flammende skyerne som
blod og sværd
over den blåsvarte fjord og by -
Mine venner gik videre - jeg sto der,
skjælvende af angst -
og jeg følte som et stort uendeligt skrik,
gennem naturen